|
"Ligegyldigt om man går på arbejde eller er arbejdsløs har man brug for luft sammen med sin familie. I ferien har man mulighed for at være sammen med sine forældre på en anden måde end i dagligdagen. Det er en form for ilt, der er nødvendig" Sådan fortæller den kendte skuespiller Peter Mygind der er præsident for Folkekirkens Feriehjælp. Fattigdommen i Danmark er desværre ikke blevet mindre de sidste par år og flere børn oplever store afsavn i dagligdagen. En uges sommerferie giver familierne et tiltrængt pusterum i hverdagen.
Siden sommeren 2011 har Måbjerg og Ellebæk Sognes Menighedspleje hvert år sendt 1 - 3 familier på en uges ferieophold - sammen med andre familier. Hver familie får sit eget feriehus og deltager i forskellige aktiviteter i ugens løb.
|
Vil I gerne med på ferie?
Sommerferien sponsoreres af Arbejdsmarkedets Feriefond og tilbydes børnefamilier på overførselsindkomst.
Ferien ligger i første eller anden uge i skolernes sommerferie.
Desuden tilbyder vi også tilskud til deltagelse i børne- eller familielejr.
Ring eller skriv gerne, hvis I er interesserede. Koordinator Randi Møller, tlf. 40752394 eller mail rm4075@gmail.com
|
|
|
|