Indhold
Billedgalleri
Nyheder
Sønderjyllandstur 2020
Du kan stadig nå at tilmelde dig Sønderjyllandsturen 2020 D....
Velkommen til Café i Ellebæk Kirke
Onsdag d. 27. maj kl. 14.45 – 16.30 ” Norge mellem fjelde og fjorde ”Billedshow......

Platformen


Er din bibel også din PLATFORM? Eller har du bare lyst til at lære den bedre at kende på hverdagsdansk. Så er du velkommen i PLATFORMEN, hvor vi mødes mandage i lige uger kl. 19.00 i Ellebæk Kirkes lokaler.

PLATFORMEN er for alle, uanset om du har kendskab til biblen eller ej, ung eller gammel, her er plads til alle. Vi hygger os med lidt kaffe og kage og snakker lidt om et stykke i biblen og synger lidt og slutter af med en kort bøn.

Platformen startedes i sommeren 2001 af en tidligere sognemedhjælper, da man mente der manglede et sted, hvor kendskab til biblen ikke var et krav, men et sted hvor man kunne være sig selv og blive hjulpet videre ad livets vej. Platformen har siden starten udviklet sig, så vi bruger hverdagsbilleder sammen med biblen og får en god dialog.

Har biblen noget at sige os i dag i det enogtyvende århundrede? Det er det vi prøver at finde ud af.

Hvis det er noget du har funderet over? Eller interesserer dig for? Så prøv at møde op og være med, og se om det er noget for dig.

For nærmere oplysning kontakt Solveig & Finn Hansen, tlf. 3055 0337 eller 3055 0344.

Platformen mødes mandage i lige uger kl. 19.00 - 21.00 i Ellebæk Kirkes lokaler.

Mødedatoer i 2020: AFLYST INDTIL VIDERE

    6. og 20. januar
    3. og 17. februar
    2., 16. og 30. marts
    27. april
    11. og 25. maj
    8. juni Sommerafslutning
    3., 17. og 31. august
    14. og 28. september
    12. oktober ferie, 26. oktober
    9. og 23. november
    7. december Juleafslutning


Opstart 11. januar 2021

Det sker
27.5.20
Café i Ellebæk Kirke
Se mere her